Havneudviklingen

Den overordnede målsætning for by- og havneudviklingen må være at skabe en smukkere by, hvilket også har været et helt klart gennemgående budskab på de mange borgermøder og i de mange høringssvar. Desværre lever havneudviklingsplanen efter vores mening ikke op til det .

Vores oplæg til de kommende forhandlinger (intet er jo besluttet endnu!) er, at det grønne og det bæredygtige i langt højere grad skal være det gennemgående tema. Derfor skal Ndr. Havnekaj friholdes for privat boligbyggeri, og derimod udlægges til rekreativt område i overensstemmelse med sloganet Haven ved Havet. Området skal indbyde til rekreation, leg, bevægelse og fællesaktiviteter og være et mødested for alle aldersgrupper.

Inderst på havneområdet kan der etableres bygninger, der tjener fællesskabet, som fx lejemål til småhandlende/kunstnere. Tanken om Det Maritime Hus med tilbuddet om “læring on location” er vi fortsat tilhængere af. Det vil tiltrække uddannelsessteder og unge fra hele landet samtidig med, at overnatningsfaciliteterne i skoleferierne kan imødekomme det stigende behov for billig ferieovernatning.
Siloen har vi ment burde nedrives, men høringssvarene har vist andre spændende muligheder, som vi ønsker yderligere belyst.
I det hele taget giver de mange høringssvar bud på masser af visionære, kreative, spændende ideer og forslag på både forskønnelses- og anvendelsesmuligheder.

Strandkilen ønsker vi ikke bebygget yderligere, hverken med flere boliger eller flere supermarkeder.
Biblioteket foreslår vi forbliver på sin nuværende adresse med råderet over hele bygningen, så der kan etableres en børne- og ungeafdeling. Det bagvedliggende område medinddrages til aktiviteter og “hæng-udsted”.
Turistbureauet bevares på nuværende matrikel eller flyttes til et renoveret og udbygget “Mødestedet”.
Busstationen ønsker vi bevaret, da placeringen ligger centralt og giver mindst mulige trafikgener.

Rådhuset (som godt nok er taget ud af planene, men som ikke forsvinder af den grund)forskønnes og renoveres med udnyttet tagetage. Derved kan administrationen rummes på Munkebo og Kerteminde rådhuse og frigiver således adm. bygningen på Grønlandsgade samt Langeskov rådhus, som derved endelig kan omdannes til bibliotek.

Bådopbevaringspladsen ønsker vi bibeholdt på det nuværende areal, så de aktuelle sejlsportsaktiviteter, men også mulighederne for aktivitetsudvidelser, sikres.

Vores bud på mulige bebyggelsesarealer er langs Grønlandsgade og på det grønne areal foran Ved Stranden, hvis klausuler ikke forhindrer dette. Vi ønsker en alternativ, bæredygtig, CO2-neutral bebyggelse, hvilket ikke alene er godt for miljøet, det er også tilskudsberettiget (EUDP) og kan forhåbentlig tiltrække de visionære fonde og investorer.

Havneudviklingsplanen med de mange boliger er et ønske om at tiltrække velhavere – nøjagtig det samme borgersegment, som alle kystbyer kæmper om i håbet på, at de kan medvirke til at få rettet op på kommunernes økonomiske vanskeligheder.
I Enhedslisten ser vi også gerne øget bosætning, og heldigvis byder kommunen på masser af muligheder rundt om i kommunen. Men hvis havneplanens bærende formål er en øget bosætning med økonomisk gevinst for øje, risikerer vi at begå de samme fatale fejl, som ses rundt om i andre kystbyer: massiv bebyggelse, lukkede miljøer, manglende liv og herlighedsværdi, som vindes af de få og tabes for de mange.

I Kerteminde skal vi gå en anden vej. Vi skal netop skabe attraktive, smukke, brugbare fællesrum for de mange. Bevarer byen sin autentiteten, skal de få nok slutte sig til.

I de kommende politiske drøftelser, hvor en overordnet plan for området skal besluttes, skal byrådet sikre, at beslutningen træffes på det bedst mulige, og bedst oplyste grundlag. Derfor skal vi inddrage og gå i tæt samarbejde med de lokale borgergrupper/professionelle/foreninger/virksomheder, så de mange gode forslag, tanker, ideer, som både de mange høringssvar og borgermøder har resulteret i, kommer i spil. Kun med en bredt funderet beslutning, sikrer vi det bedste resultat.

Jutta Lundqvist Nielsen
Enhedslisten