Det hele startede egentlig så godt: vi ville udvikle en havneplan i samarbejde med borgerne for som det hed: “Havnen skal være for alle”. Så borgerne blev indkaldt til møde – efter møde – efter møde, i alt 7 stk, og uanset hvor finurligt budskabet om privat boligbyggeri – og dengang også et rådhus – blev præsenteret af den på det tidspunkt aktuelle konsulent, , var borgernes budskab klart både på møderne og i de senere talrige høringssvar– man ønskede ikke privat boligbyggeri på Ndr. Havnekaj. Til gengæld skulle havnen være et indbydende, smukt, rekreativt område til glæde for fællesskabet. Helt i tråd med Enhedslistens politik.
Desværre synes resultatet af borgerinddragelsen at være totalt fraværende i den aktuelle plan. Hvor blev nærdemokratiet og “Fællesskabet i Kerteminde” af? Man kan holde ½ mio møder, men hvis man efterfølgende ignorerer borgeren har det ingen værdi på jord – måske snarere tværtimod. Det skader tillidsforholdet mellem borgere og politikere.
Enhedslisten stemmer nej til planen.
Ikke fordi vi ikke ønsker udvikling ( det skal vi endelig huske at pointere, for udviklingens modsætning er i den moderne terminologi ensbetydende med afvikling ), ikke fordi vi ikke også ønsker at tiltrække nye borgere og turister og ikke fordi, der ikke er gode tiltag i planen. Det er der bestemt. Bebyggelsen af hotel og ferielejligheder langs Grønlandsgade, vandpromenaden , sigtelinjerne, forskønnelsen af området langs Hindsholmvej, mobilitetsplanen og bæredygtighedsprincippet er alle gode ideer– også selvom bæredygtigheden kun er levnet 3 linjer. Og at man nu ønsker at udnytte tagetagen på Ktm. Rådhus er da også glædeligt. Det har Enhedslisten foreslået siden 2014, hvor det blev blankt afvist af et massivt flertal, som dengang absolut ville have et nybygget rådhus.
Trods de nævnte positive ting er vi alligevel nødt til at stemme nej, fordi alle disse ting kun er biting i forhold til havneplanens bærende formål – et massivt privat boligbyggeri, som skal tiltrække nye velhavende borgere.
Enhedslisten har fremlagt en plan, hvor det grønne og bæredygtige i langt højere grad er det bærende element. Derfor skal Ndr. Havnekaj friholdes for privat boligbyggeri, og derimod udlægges til rekreativt område til gavn og glæde for alle aldersgrupper med mulighed for leg, bevægelse og fællesaktiviteter.
At prøve at bilde os ind, at alt det er muligt på det lille grønne område yderst på kajen, er at stikke alle blår i øjnene. Specielt når der i den økonomiske plan kun er er afsat sølle 800.000 til formålet. Det kan I ikke være bekendt dels set i lyset af de mange spændende ideer, høringssvarene byder på, dels at vi taler om en plan til 100 mio.
Men når vi samtidig ved, at den private bolig er ukrænkelig, bliver der måske brug for så stor en plads. For hvem tror vi vinder slaget, hvis der kommer indsigelser fra beboerne, når et band fx spiller for højt, nogle børn spiller bold op ad husmuren eller en gruppe mennesker vælger at holde en lystig komsammen. Og hvem får mon det sidste ord, i en plan om at etablere en skaterbane eller en multibane på området. Jeg er ikke så meget i tvivl om, hvem der vinder kampen. Derfor håber jeg, at I i jeres overvejelser har tænkt det scenarie ind.
På det grønne område er det muligvis også planen at etablere “et eller andet” – måske et Maritimt Hus, måske et bibliotek og turistkontor. Det er dog kun et “kan”.
I en sidebemærkning kan nævnes, at bibliotek og turistkontors mulige placering figurerer tre forskellige steder i planen. At man enes om en masterplan uden at fastlægge, hvor to af kommunes meget betydningsfulde institutioner skal placeres, er da dybt bekymrende.
I den økonomiske plan er der nu ikke, så vidt jeg kan se, afsat midler til et maritimt hus – spørgsmålstegn. Enhedslisten ønsker et Maritimt hus placeret inderst på havneområdet, som skal gøre det muligt at tiltrække uddannelsessteder til læring “on location” og som samtidig indeholder overnatningsfaciliteter. Desværre har der ikke været flertal for at undersøge, om der kan etableres et samarbejde med nogle uddannelsesinst.
Vi ønsker også biblioteket bevaret på nuværende matrikel med råderet over hele bygningen. Hvor forligspartierne ønsker det placeret, står jo så hen i det uvisse.
Rutebilstationen ønsker vi også bibeholdt, hvor den er., fordi den ligger centralt og fordi den giver mindst mulige beboergener. At flytte den over på havneområdet giver en markant øget trafik, ekstra køretid, dårligere forhold for de ventende.
Havneplanen byder på en lang række ubekendte:
Hvor skal bibliotek og turistkontor placeres? Jeg kan se, at der heldigvis er afsat midler til at gøre noget.
Hvordan løses parkeringsproblematikken, når der inddrages en masse nuværende p-pladser og samtidig gives grønt lys for flere boliger og et nyt supermarked,?
Hvor skal der etableres cykelparkering i forbindelse med busstationen? Der er ikke afsat plads og økonomi til det.
Hvad med siloen? Hvis det viser sig, at den ikke kan bruges, men skal rives ned. Det er der ikke afsat økonomi til.
Hvordan skal vi forstå det, når der i forligsteksten står, at der kun ønskes 1 supermarked på Strandkilen? Er nuværende Netto med i den beregning eller ligger den udenfor området?
Er det samlede bebyggede areal inkl eller eks. ferieboliger og hotel på Grønlandsgade?
Når I taler om bæredygtighed, hvad menes der så? Hvilken certificering er det, I vil gå efter? Og vil I i alt udbudsmateriale indskrive klausuler om bæredygtig certificering?
Hvordan skal det forstås, når der i planen står, at fase 1a + 1b kører parallelt, og det samme med 2a + 2b? Samtidig siger I, at antal af boliger endnu ikke er endelig fastlagt?
Og sidst, men ikke mindst: hvornår dukker rådhuset frem igen. Hvordan kan I fuldstændig undlade at afsætte midler til en renovering. Jeg husker tiden, hvor et nybygget rådhus var det eneste saliggørende for et meget stort flertal . Der skortede det ikke med beskyldninger mod De radikale og Enhedslisten om vores uansvarlighed i forhold til personalet, som pga bygningsstandarten var udsat for store sundhedsrisici. Nu vil I stemme en plan igennem, hvor en renovering og udbygning er næsten total fraværende – eller blot er beskrevet med et “kan”. At tagetagen er med er nødvendigt for at kunne rømme Skattehuset.
Enhedslisten kan ikke stemme for planen af alle de nævnte årsager. Den lever på ingen måde op til intensionen om at samarbejde med borgerne for at få en havneplan for alle. Selvfølgelig er der sket nogle forbedringer undervejs mht antal bolig, højde og drøjde. Det er vist ren psykologi – man oplister det værste scenarie og bløder lidt op efterhånden og håber, det går. . Det gør det ikke. Planen er forsat alt for massiv og uden visioner om at skabe en helhedsplan.
Planen burde have været sendt i fornyet høring, da den aktuelle plan er en markant anden end den, borgerne gav høringssvar til. Marinaområdet er tilføjet uden at borgenre har haft mulighed for at ytre sig. Jeg formoder, at sagen bliver sendt i høring, når vi når ned på lokalplanniveau.
Bare I dog ville tænke jer om en ekstra gang. Når havneplanens bærende element er en øget bosætning med en økonomisk gevinst for øje, risikere vi at begå de samme fatale fejl, som i mange andre kystbyer: massiv bebyggelse, lukkede miljøer, manglende liv og en herlighedsværdi, som findes af de få og tabes for de mange.
Jeg håber, at vi i det videre arbejde, inddrager borgergrupper, Bevaringsforening, museer og andre. Kun på den måde sikrer vi det bedste resultat for byens fremtid. En tilplastring af privat boligbyggeri kan ikke laves om.
