Reform har fatale økonomiske konsekvenser

Artikel fra Kjerteminde netavis 

Enhedslisten er ikke kommet i byrådet for bare at kigge på, og Jutta Lundqvist Nielsen råber vagt i gevær overfor implementeringen af kontanthjælpsreformen i kommunen

I Enhedslisten Kerteminde er man bekymrede for hvordan man håndterer implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. På det seneste har Jutta Lundqvist Nielsen i et læserbrev her på avisen udtrykt sin bekymring ved bl.a. at give sin mening til kende omkring de økonomiske problemer, som borgerne på kontanthjælp pludselig kan befinde sig i, og som langt fra er en motivationsfaktor. Derfor har hun nu rettet henvendelse til Arbejdsmarkedsudvalget, hvor hun beder om at få indsigt i kommunens håndtering af reformen, og hvor hun stiller en række afklarende spørgsmål om reformens implementering. Bl.a. pointerer hun, at nyttejobsordningen kun er en mulighed, og ikke et must for kommunen.

Højeste procent af uddannelsesparate i landet
-Der var flere ting der undrede mig omkring implementeringen af kontanthjælpsreformen, udtaler Jutta Lundqvist Nielsen til

Kjerteminde Avis. – Herunder at 88 % af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen under 30 år er erklæret uddannelsesparate, når landsgennemsnittet ligger på de 40 %. Vi er den kommune i hele landet, sammen med Randers, der har den højeste procentdel af uddannelsesparate. Og det synes jeg er opsigtsvækkende, udtaler Jutta Lundqvist. – Det jeg gerne vil forhøre mig om ved at kontakte Arbejdsmarkedsudvalget er, med hvilke redskaber man har visiteret borgerne, både til at være uddannelsesparate og til nyttejobs.

Enhedslisten foreslår huslejetilskud
– Unge skal selvfølgelig støttes i at få en uddannelse eller et job, men vi skal her sikre os, at de reelt er uddannelsesparate, fortsætter Jutta Lundqvist. – Det er meget vigtigt, da deres ydelse herved halveres og de fremover skal leve for 5700 kr. om måneden. Et beløb der både skal dække husleje, varme, el og vand, evt. fagforening og mad på bordet. Jutta Lundqvist så gerne, at der hos de unge mennesker, hvis indtægt halveres, skal udløses en slags huslejetilskud, så de ikke er nødsaget til at opgive deres bolig når de ender med at skulle leve af uddannelsesydelsen, og så de ikke ender på gaden.

– Vi kan ikke ændre på kontanthjælpsreformen, men vi kan i kommunen selv indføre en lov om et tilskud, udtaler hun. – Det er godt at vi får de unge videre i uddannelse, det skal der ikke herske tvivl om at Enhedslisten ikke er tilhænger af. Men på den anden side skal vi sikre os, at det er borgernes eget valg. Man kan jo blive skoletræt, og det skal man lytte til. For så er man ikke uddannelsesparat, og den unges forløb kan derved være spildt.

Jutta Lundqvist stiller også spørgsmålstegn ved, at alle på sociale ydelser skal møde i jobcentret i dag. Hun plæderer for, at der etableres en særskilt enhed til at varetage de unge på uddannelsesydelse. – Unge, som ikke har været på arbejdsmarkedet endnu, bør have en koordinerende sagsbehandler, hvis ikke den unge selv eller ved hjælp af familien formår at komme videre med en uddannelse. Problemet kan dog her være, at kommunen ikke har ressourcer til på den bedst mulige måde at hjælpe den unge videre, og derfor havner de unge på beskæftigelsesafdelingen, forsætter hun. – Vi skal lægge os i selen for at få de unge videre ud på arbejdsmarkedet, og der findes altså nogle unge, der ikke har haft en speciel succesrig skolegang, og det er især dem vi skal hjælpe videre, med gulerod, ikke med pisk.

De unge skal have særskilt enhed
De unge har ifølge loven krav på en anden behandling, og loven giver mulighed for at etablere en særskilt enhed, hvor de ansatte ene og alene tager sig af kontakten med de unge, der måske aldrig har haft kontakt med arbejdsmarkedet før. Jutta Lundqvist spørger i sin henvendelse til Arbejdsmarkedsudvalget, om det er en overvejelse man har gjort sig. – De unge skal have nogle redskaber, de skal vejledes. De skal ikke straffes økonomisk. En enhed, hvor de unge også kan møde hinanden, og hvor det at være arbejdsløs ikke går hen og bliver noget der bare er normalt, ville være en langt bedre intervention overfor de unge arbejds- og uddannelsesløse, fortsætter hun. – De bør have praktikforløb og mentorordninger, hvor de kan blive hjulpet på vej, og ikke sanktioner. Og en sådan enhed burde placeres et andet sted end på jobcenteret, for ofte er de unge i en helt anden situation end de voksne, der frekventerer jobcenteret.

Nyttejob er en mulighed, ikke et must
Jutta Lundqvist har fulgt Kjerteminde Avis artikelserie om nyttejobs, der bl.a. foregår ude i naturen med at rive græs sammen. – Det er jo nogen af de allermest udsatte borgere i kommunen det drejer sig om, når vi taler kontanthjælpsmodtagere, udtaler byrådsmedlemmet. – Det vi skal sikre os er, at de er visiteret korrekt, og at de selv har været med inde over den plan som bliver lagt for deres forløb på kontanthjælp. Modtagere af kontanthjælp skal ikke føle at beslutningerne tages hen over hovedet på dem, udtaler hun.

– Men derudover er det jo også vanvittigt, at der er borgere, der arbejder næsten fuld tid på kontanthjælp, og altså arbejder til omkring de 40 kr. i timen. Reformen dikterer rent faktisk ikke, at man absolut skal i nyttejob. Det er en fortolkning kommunen vælger at lave. Man kan etablere nyttejobs, hedder det sig, forklarer Jutta Lundqvist. Borgerne skal udover at arbejde de 32 timer om ugen også tage sig tid til at søge et rigtigt job. Og det skal gøres efter endt arbejdsdag.

Jutta Lundqvist mener dog heller ikke, at det er godt for arbejdsløse borgere at gå hjemme, isoleret fra omverdenen.
– Alle vil jo gerne tilhøre et fællesskab. Men man skal også se på, om borgere, som kommer på kontanthjælp, evt. har andre problemer at slås med, og som holder dem på sociale ydelser. Måske har de udsatte borgere børn og familie, og der kan være ting i livet der er rigtig svære. Derfor bør man ikke kun fokusere på om borgerne har jobs eller ej, man bør tage bestik af hele den situation den enkelte borger befinder sig i. Nogen steder går man ind og halverer borgernes ydelser med de nye kontanthjælpsregler, og man bør se på, om dette er den bedste måde at hjælpe mennesker videre på.

Og ifølge Jutta Lundqvist bør borgeren i højere grad selv inddrages i en beslutning om, hvorvidt nyttejobsordningen er gavnlig eller ej. – Nyttejobs bør rulles tilbage, med mindre borgerne selv er indforstået med det. Det skal ikke blive en straf at være på kontanthjælp.

Løntilskud og praktikpladser er vejen frem
Dele af pengene, der opnås ved besparelser på kontanthjælpsområdet, skal bruges til at etablere Munkebo Bypark. – Det er et rigtig fint projekt, men det kan ikke være rigtigt, at man sparer penge på borgerne, som efterfølgende skal gå for næsten ingen penge for at etablere parken. – Det vi skal sørge for som kommune er at skabe ordinære jobs. Og hvis ikke der er mulighed for det skal man tænke i løntilskud og praktikpladser. Jutta Lundqvist er tilhænger af løntilskud, og ikke af nyttejobs, som i nogle tilfælde kan virke konkurrenceforvridende. – I løntilskudsjobbet sikrer man sig, at man ikke tager brødet ud af munden på andre medarbejdere i virksomheden. Man sikrer, at løntilskudsjobberne går til en overenskomstmæssig løn. Og i tilfældet med løntilskud går man ind og ser på virksomhedens budget, som giver adgang til at modtage merbeskæftigelse (løntilskud red.) hvis man på budgettet kan se, at antallet af ansatte er på sit maks. Disse krav findes ikke mht. nyttejobs, som kun udføres i det offentlige, forklarer hun.

Ekstraordinært, og på baggrund af Jutta Lundqvists spørgsmål, har man i dag i Arbejdsmarkedsudvalget indkaldt til et oplysende møde for interesserede politikere om, hvordan Kerteminde Kommune har implementeret Kontanthjælpsreformen, og Jutta Lundqvist Nielsen forventer i eftermiddag at få svar på de otte spørgsmål hun skriftligt har stillet udvalget. Det oplysende møde går forud for Arbejdsmarkedsudvalgets eget møde, hvor udvalget efterfølgende vil evaluere informationsmødet.

RMJ